Bliv klogere på hvordan jeres brand bliver opfattet af omverdenen. Vi måler jeres oplevede brand gennem kundeinterviews og sammenligner jeres egen brandforståelse med kundernes. Derved identificerer vi, om der er match eller gap mellem det oplevede brand og det levede brand, som I selv mener I har.
En imagemåling kan udføres:
- Som et enkeltstående eller årligt øjebliksbillede af, hvordan jeres brand og image opfattes af omverdenen.
- Som start på en branding strategi, hvor målingen udgør den første og meget vigtige del.
Mange virksomheder opfattes anderledes på markedet, end de er klar over. En imagemåling er en effektiv måde til at sikre at virksomhedens egen brandopfattelse matcher kundernes. Vi anbefaler ikke at virksomheder selv udfører kvalitative brandundersøgelser, da kundernes respons ofte er mindre objektive, når de er i direkte kontakt.
Sådan foregår en imagemåling
Enhver opgave starter med et møde, hvor vi snakker om årsagen til målingen, og hvad i ønsker at opnå med den. Derefter fastslår vi, hvilken type og antal af respondenter, der skal interviewes.
Kvalitative telefonmålinger
De fleste målinger foretages via telefoninterviews. Vores interne kontaktchef, som har mange års erfaring med kundeinterviews, foretager opkaldene. Vi ringer altid som Koncept Marketing men på vegne af jeres virksomhed. Det er vores erfaring, at man ikke behøver et stort antal respondenter for at få et retvisende billede af virksomhedens image. Dog anbefaler vi ikke at interviewe mindre end 15 respondenter.
Kvantitative digitale målinger
Ønsker i et større antal respondenter, kan målingen udføres digitalt. Digitale målinger er billigere end telefoninterviews, men er ikke nær så værdifulde, idet en del af de vigtige svar netop ligger i dialogen med kunden. Svarraterne ved digitale målinger er ofte lave, og derfor indebærer de at man muligvis ikke får de vigtigste kunder i dialog.
imagemålinger on site
Vi kan også udføre målinger on site – dvs. i butikker, på gaden eller andre steder, hvor vi møder din kunde. On site målinger kræver tæt instruktion og opfølgning af eventuelt butikspersonale – eller at vi håndterer målingen i afsatte tidsintervaller.