Det tager to år at bygge et brand.
Vores interne undersøgelser viser, at det tager ca. to år at bygge et brand.
Vores interne undersøgelser viser, at det tager ca. to år at bygge et brand.
Udarbejdelse af brandingstrategien tager med imagemåling og analyse samt brandingstrategi og kampagneforslag ca. tre måneder. Herefter kan implementeringen af brandingstrategien begynde. Branding tager tid, fordi det handler om dokumenteret troværdighed. Derfor kan vi heller ikke overeksponere virksomhederne i medierne, da hverken journalister eller læsere vil finde det positivt og troværdigt.
Efter to års implementering af brandingstrategien vil virksomhedens image være mærkbart ændret. Men undervejs vil der være mange små tegn på, at processen virker. Ret hurtigt vil man opleve, at hjemmesiden får flere besøgende, og at følgerskaren på de sociale medier vokser. Kendskabsgraden i branchen eller nærmiljøet stiger. Der kommer flere jobansøgninger, fordi en virksomhed med et stærkt brand har nemmere ved at tiltrække arbejdskraft. Journalister begynder uopfordret at kontakte virksomheden, fordi de kan bruge virksomheden som ”bevis” og ”meningsdanner” i forhold til artikler, de skriver på.
Det er alt sammen små hints, som afslører, at brandingstrategien virker langsomt, men sikkert.
Vi har gennem utallige brandingstrategier erfaret, at det koster ca. én million kr. at etablere et nyt brand og styrke et nuværende betragteligt.
Prisen inkluderer målinger og strategiarbejde samt to års implementering af marketingaktiviteter på et minimums-niveau. Investereres der mindre, vil det tage længere tid.
Dertil kommer løbende vedligehold af brandet. At bygge et brand koster ikke kun penge til markedsføring, men også tid. Man må forvente et typisk tidsforbrug på mellem 25 og 40 timers fokuseret brandingarbejde om måneden. Tiden bruges udelukkende til at eksponere og styrke virksomhedens brand.
Vi ved også, at indsatsen skal være kontinuerlig for at sikre virksomheden en position som ”top of mind”. En pause på bare et halvt år kan være fatal for kendskabsgraden.
En brandingstrategi udvikler sig med virksomheden og dens ledelse.
Vi har lagt en brandingstrategi. Men hvor har vi lagt den? Man bliver ikke et brand ved at lave en brandingstrategi og så lægge den i skuffen uden at implementere den. Implementering af brandingstrategien er ikke en ren operationalisering af en marketingplan, der bare skal eksekveres. Uden undtagelse har alle de brandingstrategier, Koncept Marketing har lavet og implementereret for vores kunder, været en vigtig del af deres virksomhedsudvikling.
Derfor må man forvente, at strategien også løbende skal tilpasses nye erkendelser eller målsætninger hos ledelsen, ændret strategisk fokus, ændret produktionsflow eller nye produktlanceringer. En brandingstrategi er aldrig færdig. Den er en proces, der løbende skal justeres i takt med virksomhedens udvikling og ikke mindst den modningsproces, som virksomheden gennemgår undervejs. At brandingstrategien er dynamisk og ”levende” er netop dens styrke. Det er i samarbejdet mellem os og virksomhedens ledelse, at magien – og resultaterne – opstår.
Læs om hvordan vi arbejder med branding, brandbuilding, strategisk markedsføring og PR og hvordan vi kan hjælpe jer.
Troværdighed er vigtigere end produktkvalitet.
Vi har interviewet knap 70 virksomheder om, hvad der var afgørende for deres valg af leverandør. Det viste sig, at flertallet vægtede leverandørens troværdighed over produktkvaliteten. Egentlig ikke overraskende. For halter produktkvaliteten, vil problemet kunne løses med den rigtige leverandør. Opfattes leverandøren derimod ikke troværdig, vælges han simpelt ikke, uanset hvor godt og spændende hans produkt er.
Ingen er fri for konkurrenter, kunder der vil have bedre priser, produkter, der nogle gange ikke performer, som de skal, medarbejdere, der skifter arbejdsplads eller svingninger i konjunkturen. Men virksomhedens troværdighed skal stå last og brast med disse udfordringer.
Det kræver en strategisk, konstant og proaktiv brandingindsats at sikre virksomhedens position i markedet. Branding er ikke noget, man arbejder med ’en gang i mellem’, ligeså lidt som et stærkt brand er noget, man kan annoncere sig til. De virksomheder, der klarer sig bedst, er dem med fingeren på pulsen. De investerer i at opbygge og vedligeholde deres brands. Ledelsens holdninger og identitet gennemsyrer virksomhedens DNA, og medarbejderne leverer det ønskede brand
Se her, hvordan vi arbejder med branding (video).
Et stærkt brand behøver ikke nødvendigvis markedsføring.
Der er nok lige så mange nuancer omkring dette emne, som der er mennesker. Men branding og markedsføring er ikke det samme. Branding er funderet på emotionel kundeloyalitet og virksomhedens identitet. Markedsføring på hurtigt salg.
Branding tager udgangspunkt i virksomhedens identitet og dens troværdighed. Derfor appellerer branding til følelsesmæssige aspekter hos køberen. Oplevelsen af troværdighed, kundeloyalitet og et klart billede af, hvem virksomheden er, dens identitet, styrker og kompetencer. Til virksomhedens brand er ledelsens personlige brands tilknyttet, fordi de gennem deres værdier og adfærd tegner virksomheden og påvirker kulturen.
Markedsføring handler om at være synlig og tale til kundens behov. Eller at skabe dem. Det er en salgsrettet aktivitet baseret på produkter eller ydelser og mindre på selve virksomheden. Markedsføring sælger måske her og nu, men sikrer ikke soliditet i markedet, mulighed for at konsolidere eller skabe en sikker fremtid. Lidt forsimplet kan man sige, at markedsføring ikke kan leve uden brandet, men brandet kan godt leve uden markedsføring.
Stærke brands sælger mere end svage brands, fordi de er rodfæstede i markedet og i køberens emotionelle bevidsthed. Med et stærkt brand kan du bedre modstå prispres. Du opnår større kundeloyalitet – også på trods af eventuelle fejl i dit produkt eller i din ydelse. Med et stærkt brand kan du fokusere på dine ønskekunder. Du kan hæve prisen på dine produkter og bedre tiltrække medarbejdere.
Overvej om din virksomhed eller dit produkt skal være et brand på længere sigt, eller om du blot ønsker et hurtigt salgsboost. Din beslutning kræver nemlig to forskellige strategier.
Læs om hvordan vi arbejder med branding, brandbuilding, strategisk markedsføring og PR og hvordan vi kan hjælpe jer.