Logik & Co: Når personlig branding løfter virksomheden

/i /af

I tredje afsnit af serien Frihed, Lighed og Tømmerlus om det Københavnske byggefirma Logik & CO ser man et godt eksempel på at personlig branding kan profilere virksomheden.

DR forsøgte ellers ihærdigt at sætte fokus på interne konflikter, der følger i kølvandet af at have en stærk personprofil som Lederen Balder ved roret. Men udsendelsens fokus på Balder og hans holdninger, livssyn og tilgang til det at arbejde og være en del af fællesskabet blev det, der i sidste ende gav Logik & Co god branding.

Enhver virksomhed handler nemlig om mennesker og virksomhedens profil tegnes af dens ledere. Derfor kan man med fordel benytte en stærk lederprofil til at løfte virksomhedens brand. Koblingen mellem personlig branding og branding af virksomheden hænger uløseligt og tæt sammen.
Læs mere om branding strategi her

Trumps valgsejr: Da patriotismen vandt over det personlige brand. Eller vandt det personlige brand over fornuften?

/0 Kommentarer/i /af

Trumps kampagneslogan: Make America Great Again taler til hjertekulen af den amerikanske patriotisme. I et land, hvor Gud og fædreland kun overgås af stærke familieværdier, er det ikke overraskende, at Donald Trump med sit hårdtslående slogan: MAKE AMERICA GREAT AGAIN har formået at trodse alle odds og vinde præsidentvalget i USA. Dette til trods for et personligt brand som excentriker. Var det patriotismen, der vandt over et excentrisk personligt brand. Eller var det personlige brand i virkeligheden midlet, der gjorde det hele muligt?

Ingen eksperter havde set det komme. De havde overset Trumps evne til at bruge klassiske salgsmekanismer, kommunikere i simple budskaber og ikke mindst tale til Amerikas hjerte: Stoltheden over at være amerikaner.

Nu kan eksperterne så fundere over, om Donald Trump i virkeligheden med sine kontroversielle og til tider højst mærkværdige budskaber i virkeligheden var den klogeste. Var han mon ikke så meget forretningsmand, at han vidste alt om differentieringens magt? Og derfor valgte en vej, der skabte nok opmærksomhed til at bryde igennem.

Se på hans valgkamp som markedsføring efter den gamle AIDA-model: Attention, Interest, Desire og Action.

Han valgte at benytte sig af sit excentriske personlige brand og folde sig ud med kant – hvilket skabte opmærksomheden, attention. Han valgte simple slogans, som alle forstod. Dermed talte han til den brede befolkning. Han fik amerikaneren til at lytte, også dem som ikke plejer at stemme. Således vandt han deres interesse. Han brugte interessen til at tale til det amerikanske, patriotiske hjerte og skabte dermed en lyst til at ændre tingene og skabe forandring med sin stemme. Han skabte desire i en bred befolkning. Et higen efter noget nyt og lysten til igen at være amerikaner med stolthed. Herefter kunne han så bare afvente det fjerde step, action: at amerikanerne gik i stemmeboksen og valgte ham som præsident.

Trump har i valgkampen direkte sammenlignet det at drive en succesfuld forretning med at lede et land. Han har henvist til sin forretningsmæssige succes – og overført det til patriotisme.

Der hersker nu bekymringer om Trumps kompetencer som politiker. Men også et håb om, at han som forretningsmand har netværk og rådgivere, der er kloge nok til at rådgive ham udenom de værste katastrofer.

Well, vi ved, Trump er en glimrende forretningsmand. Han kan i hvertfald sin AIDA, og han forstår at sælge varen, så alle forstår det. Om han så også vil gøre sig som politiker – ja det må tiden vise.

 

 

TAXA skal brande sig ud af Uber problematik

/0 Kommentarer/i /af

Deleøkonomien er kommet for at blive. Koncepter som Uber, Airbnb og lignende koncepter vil fremover vinde frem i takt med at digitale netværk bliver stærkere. Taxa har i UBER fået en alvorlig konkurrent og der er kun EN måde, hvorpå TAXA kan vinde kampen– og det er gennem branding.

EN branding der kommunikerer TAXAs stærke differentieringsfaktorer. En kampagne som brander TAXA som det trygge valg. Og ikke mindst de anstændige valg, fordi man i det mindste så er sikker på, at der bliver betalt skat og at der er fokus på sikkerheden. En sådan kampagne skulle gøre det cool og god prestige at køre TAXA, og gøre kunderne stolte af at vælge netop den løsning. Læs den oprindelige artikel her!

Ny undersøgelse: Troværdighed er vigtigere end kvalitet

/0 Kommentarer/i /af

Koncept Marketing har i samarbejde med analysebureauet Enigma Insight spurgt 70 virksomheder om hvad der var vigtigst for dem, når de skulle vælge deres leverandører. Virksomhederne valgte leverandørens troværdighed som værende vigtigere end evnen til at levere kvalitet.

Virksomhederne kunne i undersøgelsen vælge mellem 10 ord, som de opfattede som vigtigst for deres virksomheds profilering. 29% valgte troværdighed. Kvalitet og andenpladsen med 16% efterfulgt af ”service”, som fik tredje pladsen med 10%. Virksomhedens troværdighed er altså dens vigtigste aktiv. Netop derfor handler moderne markedsføring netop om værdiskabende indhold fremfor reklame. For mens reklamen fungerer som en udokumenteret påstand, skabes troværdigheden gennem storytelling, PR, content marketing og crossmedia strategier, virksomhedens profilering på tværs af de online platforme og sociale medier. Det er netop disse troværdighedsskabende marketingværktøjer, der tilfører brands en høj troværdighed. Men desværre nedprioriteres virksomhedernes brandingstrategi.

Hele 42% af de adspurgte virksomheder oplyser, at de har et aktuelt behov for kundeundersøgelser, mens 27% af virksomhederne hellere vil satse på strategisk markedsføring i 2015. Undersøgelsen fra Koncept Marketing viser også, at 21% af virksomhederne vil arbejde med brand building i 2015, mens det kun er 17%, som kunne tænke sig en decideret brandingstrategi.

Undersøgelsen bekræfter hvad man kunne frygte. Alt for mange virksomheder ikke kender vigtigheden af at have en klar brandingstrategi. Det er et problem. Især hvis man vil vækste. For et anerkendt og velkendt brand kommer ikke af sig selv. Det kræver en skarp virksomhedsidentitet, en klar brandingstrategi og fuldt fokus på eksekveringen af de tiltag, der skal bygge brandet.

Læs den originale artikel her!

Mohamedsagen kan styrke BILKAs brand – det kræver kun handling

/0 Kommentarer/i /af

Sagen om Bilkas fyring af kasseassistenten Mohamad Al Jawerheri har udløst en shitstorm på Bilka Næstveds hjemmeside. Men faktisk kan Bilka styrke sit brand, hvis Dansk supermarked agerer strategisk klogt. Bilkas brand er nemlig bygget op på stærke brandværdier som mangfoldighed, åbenhed og tolerance. At en enkelt leder nu har sat disse værdier over styr – kræver konkret handling fra Bilka side. Men så kan de også udnytte situationen til deres fordel. Det kræver kun at Dansk Supermarked formår at fastslå BILKAs ellers stærke brand, internt i organisationen, blandt butikkernes ledere – og så husker at kommunikere indsatserne eksternt.

At Dansk Supermarkeds pressechef udtaler, at lederen i Bilka Næstved ikke har ageret efter Bilkas værdier er fint- men ikke nok. Hvis Bilka skal manifestere sit brand, skal der konkret handling til – og ikke bare en løftet pegefinger. Man bliver nødt til at arbejde internt med brandet i organisationen og hjælpe lederne i deres daglige arbejde med at levere det. Når den interne brandingstrategi er søsat, kan man brande sig på de interne indsatser eksternt – og her ligger mulighederne for at vende brandingkrisen til BILKAs egen fordel.

En mangelfuld intern brand eksekvering er desværre set alt for ofte. Alt for mange virksomheder lader sig forføre af smarte reklamebureauer og store kampagner –uden at rette blikket indad. Det er så ærligt at bruge så mange penge på den eksterne markedsføring, men helt glemme den interne brandingstrategi, når 50% af det oplevede brand skabes internt af medarbejderne i deres daglige arbejde. Bilka har sikkert målt sit brand. Og organisationens butikschefer og ledere er helt sikkert også blevet instrueret i Bilkas brandværdier. Men man mangler åbenbart at sikre, at lederne nu også agerer efter dem i det daglige, herunder i forbindelse med ansættelser og afskedigelser. Hvad var ”the missing link” der gjorde, at lederen i Næstved handlede som han gjorde? Manglede han en brandingekspert han kunne konsultere? Var brandet ikke masseret godt nok ind i dagligdagen? Mohammed sagen giver Bilka chancen for at igangsætte en intern brandingstrategi, der ikke blot vil reparere brandet i sin krise men også styrke det ved at vende shitstorm til positiv omtale. Derved kommunikeres BILKA som et stærkt brand, der tager sine brandværdier alvorligt – og gør alt for at fastholde dem i en stærk CSR strategi. Det giver respekt hos kunderne og BILKA vil således kunne komme stærkere ud af Mohammed sagen.

Artiklen er blevet publiceret på Kommunikationsforum den 15/12-2015

B2B går på sociale medier

/0 Kommentarer/i /af

B2B virksomheder markedsfører via sociale medier – men har ingen strategi på området

Ifølge DI Handel bruger 4 ud af 10 B2B virksomheder sociale medier til at markedsføre sig med, men to tredjedele har ingen strategi for de sociale medier. Alle taler om at man skal have en strategi på området – men ingen fortæller hvorfor. Svaret i er imidlertid enkelt: En social mediestrategi er den røde tråd som giver virksomhedens online tilstedeværelse mening og letter den daglige drift.

Basalt set, er en social mediestrategi fundamentet for 3 vigtige forhold:

1. En klar målsætning er den røde tråd. Har man en klar målsætning med virksomhedens tilstedeværelse på de sociale medier, får virksomhedens sociale sider et ensartet udtryk, der brander virksomheden kontinuerligt og efter samme hovedbudskaber. Det målretter markedskommunikationen og styrker brandet.

2. Udarbejdelse af indhold lettes. Det bliver nemmere at finde på posts, som ikke længere skrives ud i det blå, men forfattes efter en overordnet målsætning. Hvis virksomhedens tilstedeværelse på de sociale medier skal give mening, skal der postes ud fra nogle udvalgte hovedbudskaber. Det sikrer, at dine budskaber altid arbejder for den målsætning du har lagt for din online tilstedeværelse.

3. Måling af virksomhedens tilstedeværelse på de sociale medier bliver nemmere. Når man har defineret succeskriterier og fastlagt sidens eksistensberettigelse, gør man også evaluering af siden nemmere og bliver bedre til at justere ind, hvis resultaterne ikke følger forventningerne.

Strategien er altså administrators vigtigste værktøj!

En social mediestrategi er vigtig for administrator, da det er den overordnede røde tråd for kommunikationen og indholdet. indholdet skal være relevant og må ikke være reklame. Har man ikke en strategi kan det være nemt at forfalde til produktreklame. Det er ikke velanset blandt likers og følgere, som ubarmhjertigt afmelder deres like, hvis indholdet ikke er givende og relevant.

Mange virksomheder har svært ved at finde ressourcer i virksomheden til at vedligeholde de sociale medier. Har man en medarbejder der privat er meget aktiv på de sociale medier, er det oplagt at få vedkommende til at vedligeholde firmaets sider. Men det kræver naturligvis at vedkommende sættes ind i strategien! Har man ikke medarbejdere, der er oplagte administratorer, kan opgaven sagtens outsources, men det kræver at den eksterne administrator kender virksomheden godt og modtager input og informationer, som kan blive til posts.

Cross media strategi – får de sociale medier til at spiller sammen

Når springet er taget og virksomheden endelig er kommet på diverse sociale medier, venter den næste udfordring: at få de sociale medier til at spille sammen. Man går fra socialmediestrategi til crossmedia strategi, hvor man kortlægger, hvordan de sociale medier skal spille sammen, differentiere sig fra hinanden og booste hinanden. Interaktionen mellem de sociale medier er alt for overset. Og behovet stiger i takt med at antallet af sociale medier, ser dagens lys. Senest har snap chat meldt sig på banen som en ny spændende markedsføringsmulighed mod det unge segment.

I betragtning af den betydning som den sociale mediestrategi har for den røde tråd, resultatmåling og udarbejdelse af content, er værdien af en social mediestrategi stor. Og kombineret med en cross media strategi begynder det hele at give mening. Faktisk giver det slet ikke mening at gå på de sociale medier, hvis man ikke har en strategi for, hvad virksomheden skal have ud af det. Det er jo i virkeligheden common sense!

Artiklen blev publiceret på Kommunikationsforum den 17/10 2014.

Vil Staunings 100 whisky millioner drukne hige-effekten?

/0 Kommentarer/i /af

Distill Ventures investerer 100 millioner i det vestjyske Stauning Whisky destilleri, så man kan producere 50 gange mere whisky end i dag. ”En drengedrøm er gået i opfyldelse”, siger ledelsen. Men er lykken gjort og superbrandet skabt med de 100 millioner?

Ingen tvivl. Der skal penge til at vækste og med 100 millioner skulle man mene, at man kan komme et godt stykke af vejen! Det behøver man ikke være brandingekspert for at kunne se. Men det er imidlertid ikke så interessant, om de 100 millioner vil skabe et stort superbrand – men mere hvordan det nuværende lille superbrand kan konverteres til et stort superbrand, og hvordan den vestjyske whisky kan fastholde sin attraktivitet i takt med en markant øget produktion og dermed en nemmere tilgængelighed for forbrugeren.

Produktets attraktivitet hænger jo sammen med tilgængeligheden. Med en produktion, der er 50 gange større end den nuværende, bliver det spændende at se, om whisky destilleriet gennem en målrettet og strategisk kommunikation og brandingstrategi formår at opretholde den hige-effekt, som det lille brand har nydt godt af. Vi kender problematikken fra champagne producenter som Dom Perignon, der med vilje holder deres produktion nede for at gøre produktet svært tilgængeligt. Det holder også, priserne oppe og kombinationen øger den hige-effekt, der karakteriserer produktet som brand.

Skal det lykkes, så skal Staunings brandingstrategi fastholde brandværdierne fra det lille eksotiske bryggeri i Vestjylland og helt usynligt konvertere det over på det store og mere kommercielle superbrand. Det lille brands primære brandværdier skal på snedig vis bibeholdes og camoufleres i en større indpakning – hvis altså ikke de 100 millioner skal drukne hige-effekten og ændre et lille lukrativt luksusbrand til et større, knapt så interessant, kommercielt brand. Det større kommercielle brand skal kommunikere den vilde vestjyske natur, vindens susen i kornet, det rene vand, en rebelsk natur. Det skal virke sjældent og svært at få fat på – så vil hige-effekten forblive intakt. Derfor hænger brandingstrategien også sammen med virksomhedens produktudviklings strategi, der skal tage højde for både den kommercielle og den eksotiske side. Men uanset hvad, så har Stauning sat Danmark på det internationale whiskykort. Det kræver dog en klar brandingstrategi, der kan konvertere ren whisky romantik til et kommercielt superbrand med høj hige-effekt, hvis ikke de mange whisky millioner skal drukne brandets attraktivitet.

Læs den originale artikel her!

Strategiimplementering: Kun 20% når strategien

/0 Kommentarer/i /af

Kun 20% når virksomhedsstrategien. Kun 3% ved hvordan de gjorde det.

Koncept Marketing har gennem sit netværk af specialister fået kendskab til en undersøgelse, med dette resultat – og vi er ikke overraskede. Strategiimplementering er nemlig en mangelvare og er overladt til virksomhederne selv. Men mange virksomheder har ikke selv kapacitet eller interne kompetencer til at indfri målene i en ny strategi. Marketing og strategiimplementering på abonnement, kan være en løsning for virksomheder, der ikke har sin egen marketingafdeling.

At implementere en strategi er en proces og ikke et quick fix. Det kræver derfor også en kontinuerlig indsats indenfor strategiens hovedområder. En fokuseret marketingindsats kan give virksomheden en skarpere profil, mere synlighed og gøre virksomhedens brand så stærkt, at den bliver mindre følsom overfor prispres. Men også andre områder som fx HR, supply chain og indkøb er områder, hvor strategiens mål kræver særlige kompetencer. Der findes masser af strategikonsulenter, der gerne vil udarbejde strategier, men når konsulenterne forlader virksomheden, hvem implementerer så i virkeligheden strategien, når driften tager over og alle har travlt med daily business? Koncept Marketing kender problematikken. Derfor har vi indgået samarbejde med udvalgte fagspecialister som sammen med Koncept Marketing vil hjælpe virksomheder, der står overfor en strategiimplementering.

Marketing på abonnement

Det er en klar ulempe, hvis virksomheden ikke har en marketingfunktion , når virksomheden skal implementere en ny strategi. En fuldtidsansættelse af en dygtig marketingleder med faglig tyngde og mange års erfaring, koster hurtigt 40.000 kr om måneden og er en stor beslutning for virksomheder, der ikke tidligere har haft en marketingfunktion. Så de ender som regel med slet ikke at ansætte eller ansætter i værste fald en medarbejder, der ikke har den faglige tyngde, der skal til for at implementere en strategi.

Koncept Marketing har erfaret, at en virksomhed med op til 150 medarbejdere oftest har et marketingbehov på omkring 20 effektive marketingtimer om måneden for at drifte virksomhedens marketingfunktion. Det lyder måske ikke af meget, men med en fokuseret virksomhedsstrategi , en erfaren marketingleder og et stopur i hånden, er det hvad Koncept Marketing generelt oplever på tværs af flere brancher.

Marketing på abonnement er ikke noget quick fix. Hvis indsatsen skal give mening, skal marketingindsatsen kobles op til virksomhedens overordnede mål – og det skal være virksomhedens ønske at opstarte en sådan proces. Men derfor kan man godt pulje indsatsen i klumper henover året, således at man kan koble marketing musklen til og fra, som man ønsker det. Marketing på abonnement er derfor en mulighed for virksomheder, der ikke har sin egen marketingafdeling, for at få fuld fokus på markedsføringen i forbindelse med virksomhedens strategiimplementering. Det er også en kosteffektiv løsning, fordi den ikke koster høje lønninger, sygedage, feriepenge og pension. Et marketingabonnement koster typisk 15.000 kr om mdr. og tegnes for mindst 3 måneder af gangen.

Læs mere om strategiimplementering her!
og om marketing på abonnement her!
eller kontakt os på tlf. 60 22 93 94.

3 typiske fejl ved generationsskifte

/0 Kommentarer/i /af

Virksomheder begår typisk de samme fejl, når de står overfor et generationsskifte. Her er de 3 største faldgrupper – og 3 gode råd til processen.

1. Sønnike skal ikke overtage fars netværk – men bygge sit eget.
Salg er oftest baseret på relationer. Man kan ikke bare overgive kunderne til Junior, hvis kunden er vant til at handle direkte med chefen selv. Det vil skade kundeforholdet. Sålænge første generation er i virksomheden kan relationen ikke ændres. Men man kan over tid styrke juniors forhold til kunden, hvis man har en taktisk plan for, hvordan kunden langsomt men sikkert skal lære næste generation at kende. Vigtigst er, at der gennem tid er opbygget en relation mellem junior og kunden, den dag senior generationen går på pension.

2. Manglende plan for generationsskiftet.
Alt for mange virksomheder har ikke planlagt generationsskiftet godt nok. Exit planlægningen starter mange år i forvejen og kompetenceudvikling er nøgleordet. Man sætter jo ikke fejedrengen ind som direktør. Den nye generations kompetenceudvikling har mange facetter – faglige såvel som personlige, og begge sider skal udvikles og modnes, så den nye generation besidder nøjagtigt de kompetencer, der skal til for at drive virksomheden videre med succes.

3. Overdragelse af viden.
Det synes måske som en selvfølge, at viden skal overdrages fra første generation til den næste. Men øvelsen er sværere, end man regner med. Læg en plan for, hvordan man sikrer at viden overdrages til den næste generation. Måske skal der nye IT systemer til. Måske skal der ledelsesværktøjer i spil, eller daglige rutiner skal under lup. At sikre optimal overdragelse af viden er hårdt arbejde og kræver et tæt samarbejde mellem første og anden generation. Men det er ikke svært, så længe man har fokus på udfordringen. Et eksempel kan være strategisk markedsføring. Hvad har vi god erfaring med og hvad virker ikke? Relevant er også at afdække virksomhedens identitet og værdier og ikke mindst kendskabet til kunderne, valg af leverandører og måske kulturel viden, hvis man eksporterer til andre markeder end DK.

– Og så lige 3 gode råd:

Opbyg kompetencer udenfor virksomheden.
Typisk for de bedste generationsskifter er, at den nye generation opbygger faglig kompetence både i – men også udenfor virksomheden. Det er sundt at se, hvordan tingene fungerer i den verden, som er udenfor virksomheden. Og selvom det måske kan give anledning til uro og utryghed hos første generation, ender det næsten altid med, at junior vender tilbage til virksomheden, men nu med forbedrede og mere nuancerede kompetencer.

Giv plads – med omtanke.
Selv de bedste intentioner om at give plads kan blive katastrofale, hvis alt gives løs uden en forventningsafstemning og nogle veldefinerede rammer i oplæringsperioden. I virkeligheden handler det jo om, at den nye generation drager sine egne erfaringer i trygge rammer, lærer at skabe belæg for sine påstande, opbygge tillid og vise, at man også kan tage de rigtige beslutninger. Aftal på forhånd, hvordan I håndterer situationer, hvor følelser kan give konflikter.

Udvælg rådgivere
Revisorer og advokater er nødvendige til at få styr på økonomi og jura. Men der kan være andre rådgivere, der er oplagte, hvis virksomhedens skal bevæge sig i den retning, som begge, eller måske bare den nye generation ønsker. Overvej hvilke rådgivere, der kunne give mening, så I ikke falder for fristelsen, når tilfældige rådgivere ringer til jer. Se på virksomheden, dens produkter, kunder og ambitioner og udarbejd i fællesskab en ny salgsstrategi på baggrund heraf. Det er fx ofte relevant at få rådgivning indenfor markedsføring, virksomhedsstrategi, HR eller andre områder.

Et generationsskifte er en stor udfordring for begge generationer. Men magien opstår, når man udnytter første generations erfaringer og viden med den næste generations drømme og ambitioner. Og når overdragelsen sker efter en fælles plan hvor tryghed og veldefinerede rammer skaber nye muligheder for virksomheden og dens videre udvikling i en ny tid.