FN_verdensmaal

VERDENSMÅL – ELLER VERDENS DÅRLIGSTE TIL AT KOMMUNIKERE DEM?

READY, SET, GO! Kapløbet om at komme på den eksklusive liste over de mest bæredygtige brands indenfor byggebranchen er i gang. FN´s 17 verdensmål har stor indflydelse på din virksomheds branding – og fremtidig markedsposition. Læs her, hvordan du udnytter det bedst!

Alle taler om FN’s verdensmål. Men hvis man vil med på den eksklusive liste over byggebranchens mest bæredygtige brands, så kræver det ikke blot at man som virksomhed tager verdensmålene til sig – men også, at man får fortalt hvordan man understøtter dem. Virksomhedens egen historie.

Virksomheder uden en grøn profil vil med tiden blive frasorteret til fordel for grønne konkurrenter. Men grøn grafik og ”Greenwash” er ikke løsningen – en hver grøn profil skal ikke blot være troværdig. Den skal også være sand – og leve i virksomheden.

 

Gå din egen vej – søg i virksomhedens kroge

Har din virksomhed ikke allerede nu taget verdensmålene til sig, så skal du til at i gang. Syv ud af ti ledere arbejder i dag med verdensmålene – det viser en rundspørge i fagorganisationen Lederne.

Halvdelen af de adspurgte ledere fra Lederne er af den overbevisning, at det at være bæredygtig og arbejde med verdensmålene, er en forudsætning for at være konkurrencedygtig i fremtiden.

At følge verdensmålene er en holistisk tilgang, som kræver, at man arbejder med mere end blot ét af målene. Men gør det på jeres egen måde. Forhold dig til hvert enkelt mål og delmål, og se så din organisation efter i sømmene. Hvad gør I præcist for at understøtte verdensmålene – og hvilke mål og delmål understøtter I bedst?

At bruge verdensmålene som brandingværktøj er oplagt, men husk at alle tiltag skal være faktuelle og gennemsyre hele din organisation – fra top til bund.
Du vil opdage, at i fabrikkens mørkeste hjørner eller i kontorets mest cirklede gange – netop der finder du de mest spændende bæredygtighedshistorier, som kan profilere din virksomhed

 

Fasthold din position på fremtidens marked

Ligesom det er blevet mere vigtigt for dig og din virksomhed at markedsføre jer som bæredygtig, så gælder det samme for jeres kunder. Også de har brug for, at I som leverandør er bæredygtige
– for med den bæredygtig tilgang er der direkte afsmitning og en fælles bæredygtighedskobling mellem fx underentreprenør og hovedentreprenør.

Hvis du som leverandør ikke efterlever efterspørgslen på en grøn tilgang, vil du blive fravalgt, og dermed svækkes din markedsposition.

Heldigvis er det ens for alle, så dine konkurrenter står lige nu i nøjagtig samme position. Det handler bare om, hvem der kommer bedst – og hurtigst fra start.

Kontakt os i dag.

 

Tiltræk arbejdskraft

Også kampen om de klogeste hoveder – ikke mindst hos den yngre generation – vil blive vundet de stærkeste og grønnest brands.

Der er mere prestige i at arbejder med vindmøller end med kemikalieaffald. Vi vil gerne være stolte af vores arbejde, vores arbejdsplads og dennes CO2 aftryk.

Vores job er jo med til at tegne vores personlige brand – og derfor vil virksomheder med en grøn profil også i fremtiden få nemmere ved at tiltrække arbejdskraft. Dertil kommer at medarbejderne gerne vil fortælle sit netværk om alt det gode, din virksomhed gør. Men man skal kunne spejle sig i sit arbejde og identificere sig med virksomhedens værdier for at være villig til at sprede det gode budskab.

Og FN’s verdensmål er gode værdier at arbejde ud fra.